Efter 1,5 times flyvetur fra Chiang Mai til Bangkok skulle vi hente Sigrid Maries konfirmationsdress – desværre har vi nok misforstået hinanden lidt… i hvert fald var det ikke helt, som vi havde forventet. Sigrid Marie tog det rigtig flot, men var selvfølgelig lidt skuffet. Nå op på hesten igen – vi må på den igen i DK! Resten af dagen muntrede vi os med lektier i en stor park og på udendørscafe med sofaer – det var helt godt, da natbussen til Siem Riep i Cambodia først kørte kl. 01… Tjahhh, hvad skal 4 friske unger få tiden til at gå med, når aftensmaden er indtaget kl. 21 og der stadig er 4 timer til afgang – ja, man kan jo lave en løbekonkurrence – i 30 grader!! Bagefter fik tjenerne Jens Gustav til at danse til Gangnam Style til stor morskab for de andre gæster, hvorefter ungerne blev inviteret på bar og fik en “blue drink”….- barlivet begynder i en tidlig alder efterhånden:) Børnene faldt hurtigt i søvn i natbussen – vist ikke så sært!
Kl. 11 landede vi i Siem Riep efter stop ved grænsen til Cambodia, hvor man efter paskontrol af myndige herrer i uniform spadserer henover et ingenmandsland med bl.a. casinoer, som thaierne lystigt bruger, da dette ikke er lovligt i Thailand.
D. 6.3. stod vi op kl. 04 og kørte med tuk tuk til Angkor Wat for at se det ved solopgang – og det kan absolut anbefales!! .Angkor Wat er et tempelkompleks ved Angkor, der ligger nogle få kilometer fra Siem Reap. Det blev bygget i det 12. århundrede af kong Suryavarman 2. Som hinduistisk bedetempel og senere gravmonument. Næste konge byggede derpå sit eget tempel til bøn og gravmmonument, resulterende i et enormt landområde med utallige store stempler med få km afstand. Vi så de tre mest kendte templer, det tog en dag, selvom vi kørte tuk tuk imellem hvert tempel og tilmed inden for murene af et meget stort kvadratisk tempelområde, hvor hver murside er 3 km! Templerne har alle skiftet mellem buddhisme og hinduisme hvilket sætter sit præg på udsmykningen, hvor buddhafigurer flere steder er transformeret til hinduistiske figurer eller blot fjernet. Selve Angkor Wat templet anses for det arkitektoniske højdepunkt i den klassiske khmerkultur og kom i 1992 på Unescos verdensarvsliste. Det er fascinerende bygningsværker, ikke mindst med kendskab til, at alle stenblokke er skåret fra et bjerg 16 km derfra og transporteret på bambusbåde eller trukket af elefanter afhængig af årstiden, inden de er blevet til disse templer med flere etager, høje tårne og rigt udsmykkede vægge med indhuggede relieffer. Det er helt utroligt! Vi er glade for, at vi tog til Cambodia og fik denne store oplevelse med. Børnene gav efterfølgende udtryk for, at det havde været meget interessant. Der var også nysgerrige aber, så man skulle passe på sin taske og specielt sine vandflasker, som de hurtigt kunne snuppe og skrue låget af og sidde og drikke som et menneske.
På hotellet ventede vi på at gense vores dejlige venner fra Nordfyn, Mette og Kasper og deres to børn Ester og Ingrid – som også er på rygsækrejse. Gensynsglæden var stor – både børn og voksne hyggede sig med hinanden – og oplevelsesudvekslingen gik lystigt. Der blev også badet og leget i hotellets pool. Dagen efter tog vi sammen på tuk tuk- tur ud af byen ud til en lille sommerfuglepark med smukke sommerfugle – som af Jens Gustav blev fotograferet i alle mulige stillinger. Videre gik turen til et landminemuseum, som både var spændende og tankevækkende. Farligt, farligt arbejde at fjerne landminer. Vi så også en del lemlæstede cambodianere fra krigens tid sidde og tigge og nogle spillede musik. Stifteren af museet havde også lavet et hjem for børn, der var blevet lemlæstede. Da vi dagen efter gik på gaden og så en ung mand uden arme og ben, reflekterede Jens Gustav og mente, at han nok havde hoppet ovenpå en landmine…. I dag fjerner man landminer ved hjælp af trænede rotter. Rotterne er så lette, at de ikke aktiverer minerne, og deres lugtesans er så veludviklet, at de kan lugte sig frem til sprængstoffet. Når de finder en landmine graver de i jorden med forpoterne og bliver belønnet med banan.
Om aftenen spiste vi på en restaurant, som uddanner socialt udsatte til at blive kokke eller tjenere – dejligt sted og med et godt formål. Desserten var en rulleis på gaden den med nutella er bedst!:) Generelt på rejsen, har vi ikke oplevet utryghed, når vi går ude om aftenen. Der hersker en god stemning. Næste dag var afrejsedag for vores vedkommende – børnene syntes ellers, at det var hyggeligt med danske legekammerater:) – men vi ses jo heldigvis i Danmark igen!:):)
Da det er omstændeligt at oploade billeder til bloggen, findes billeder nu på appen Polarsteps – søg om at følge Ulrik Schousboe.
