Khao Lak er en rigtig turistby, her kunne vi på afstand både kende og høre danskere. Vi boede på et dejligt hotel med både swimmingpool og adgang til standen. Jens Gustav kom til at tisse i sengen en nat.. Efterfølgende fik vi, af receptionisten med de røde læber, pænt men bestemt at vide, at vi skulle fortælle ham, at det måtte man ikke!! Hmmm!!! 🙂 Den syngende morgenmads tjener Chaley var en oplevelse for sig – han stod på samme tid og kickboksede, sang på selvlært dansk og lavede omelet og spejlæg. Han glædede sig til at skulle åbne sit eget lille hotel. Han havde nu stået og lavet morgenmad på hotellet i over ti år og havde sparet penge op. Han fortalte også om Tsunamien i 2004, hvor han mistede sin kone. Han selv hjalp flere turister, han mente selv, at fordi han var i god form ( kikboksede), var han i stand til at hjælpe flere. Vi besøgte om eftermiddagen Memorial Park efter tsunamien. Parken ligger i bydelen længst væk fra kysten, etableret omkring et militærskib, der blev skyllet helt derop og efterfølgende fået lov at blive liggende. Der var flere steder billeder fra tsunamiens ødelæggelser – puha, det er slet ikke til at forstå, hvilke naturkræfter – og hvor mange menneskeliv der er gået til og alle naturødelæggelserne. På baggrund af tsunamien blev der bygget flere huse inde i landet – bl,a. til fiskerfamilier, men de står nu ubeboet, fordi fiskerne hellere vil bo ved vandet, da deres liv er ved vandet. Det gav anledning til en del spørgsmål fra børnene – bl.a. hvor man skal gå hen og hvad man skal gøre. Der er nu lavet mange alarmforanstaltninger – bl.a. højtalersystem og skilte hvor man skal gå hen i tilfælde af tsunamiadvarsel.
Næste dag tog vi på en guidet tur til Khao Sok National Park, hvor vi blev transporteret i en longtail boat. Det er et kæmpe område med bjerge og jungle – smukke, smukke formationer. For 20 år siden blev det vedtaget, at et område skulle oversvømmes – dette er nu blevet til en kæmpe stor, lysegrøn sø, som er 37 meter dyb. Under vandet ligger flere landsbyer fra tiden inden oversvømmelsen af området. Der bor stadig primitive familier i området, hvor hverdagen består af fiskeri, madlavning samt “vedligeholdelse af stammen” og efter vores målestok ikke så meget mere….man kan tænke- hvem er mest lykkelig…I følge vores guide har der tidligere været et mere rigt dyreliv, men elefanter m.m. har svært ved at gebærde sig rundt på klippevæggene.
Vi blev af guiden frarådet at tage på vandretur i junglen, da det ville være for hårdt for Peter August og Jens Gustav. Vi valgte dog, at trodse guiden. Peter August blev plastret sammen – efter et væmmeligt sammenstød med et løbebånd på hotellet, som ikke ville stoppe og så på bare tæer!! Han klarede vandreturen SÅ flot. Vi blev fulgt af en guide med en stor gun. Selv om vi så skilte med elefanter, så vi ikke nogen ej heller aber – og heller ingen farlige dyr men en masse junglelyde. Vi endte ved en lille samling flydende huse på søen, hvor vi på en bambus-tømmerflåde ( dog med motor) skulle transporteres til en kalkstensgrotte, hvor man fik vist, at Buddha også var formet naturligt i kalksten. 🙂 Efterfølgende gik vi ad samme sti gennem junglen – og nu var der åbenbart ikke behov for at have en “gun-mand” med…? Guiden havde været meget spændt på, hvordan børnene klarede det – og hun blev da helt bekymret, da vi gerne ville bade i søen efter vi havde spist på en flydende restaurant- hun ville have, at vi skulle have redningsveste på, men da vi fortalte, at vi godt kunne svømme og hoppede i det klare vand med alle fiskene – grinede hun og rystede på hovedet og begyndte at tage billeder af hele seancen, som for os var meget naturlig. Guiden fortalte, at det ville man aldrig gøre med thai- børn ej heller lange gåture.
Det var på mange måder en fantastisk smuk tur. Vi havde en god tur – tror også, at guiden havde en oplevelsesrig dag med seks skøre danskere- det virkede som om hendes hendes horisont også blev udvidet….og ikke kun vores!:)
Om aftenen fik vi alle massage – Jens Gustav syntes dog ikke lige, at den søde massør, selv om hun ivrigt kyssede ham, skulle hive hans underbukser længere ned, så han hev dem op et par gange, inden han faldt i søvn. Sigrid Marie og ut. prøvede at få lakeret negle – de holdt ikke engang i et døgn, det føltes som om neglene ikke kunne få luft – skrappe sager!
Afslutningsvist badede vi i bølgerne i havet i solnedgang og så pakkede vi til næste dags tur til øen Koh Jum.
