25.2. Store elefantdag.
Halvanden times kørsel fra Chiang Mai kom vi til Happy Elephant – et sted hvor man køber elefanter fra arbejdslejre. Det er den nye tids måde at opleve elefanter – på elefanternes præmisser, hvor fx. elefantridning ikke er acceptabelt. Vi blev alle ( vi var 11 i gruppen) iklædt Mahout tøj og skulle herefter hugge sukkerrør i mindre stykker til elefanterne, så blev vi introduceret til tre voksne elefanter og en fræk 3 – årig “baby”. Det var en kæmpe oplevelse at gå inde mellem de enorme dyr, så rolige. De har en sød tand, må man sige – for snablerne kunne hurtigt finde ned i vores kurve med sukkerrør, hvis ikke vi ikke var hurtige nok til at give dem. I starten skulle man lige vænne sig til, at ungerne gik inde mellem de store elefantfødder, men ret hurtigt føltes det mærkeligt nok trygt. I følge Peter August var den største oplevelse at mudderbade elefanterne. Vi stod praktisk talt i et mudderhul og klaskede mudder på deres store, varme kroppe. Vi lignede noget, der var løgn, da elefanterne jo også selv sprøjter mudder op på deres ryg, men jo ikke altid heeelt rammer kun dem selv. Efter elefanterne med deres mahouter havde haft tid til græsning – og vi selv havde tilberedt mad og suppe, glasnudler og grøntsager og hyggelig snak med hollændere og amerikanere omkring vores landes forskelligheder, gik vi med elefanterne ned for at bade i floden. De truttede velfornøjet i snablerne og sprøjtede vand på os. Så lagde de sig ned og så ud til at nyde at blive afkølet af vandet. Indimellem flød der store “ elefantpærer” rundt i vandet… Der var under hele turen god tid – det var en meget, meget stor oplevelse og rart at se, at mahouterne behandlede elefanterne med respekt og uden brug af pinde/ syle til at slå med.
Næste dag kørte vi tre timer til Pai, en by i bjergene ikke langt fra Myanmars grænse. Der er stor opmærksomhed på grænsehandel med stoffer, men vi fik lov at passere. Efter 762 sving og et par opkastninger ankom vi til vores hotel….. Resten af dagen gik med hygge, gåtur og pool. Hotellet lå 9 km. fra Pais centrum og stillede derfor en taxa tilrådighed kl. 18 til Pai. Kl. 21 blev vi afhentet igen og i buldermørke og i diselos fra den hårdtarbejdende gamle åbne taxa sad vi og sang “Midt om natten” og “Der er er yndigt land” – bare så HYGGELIGT – og så er det jo også en gratis oplevelse, ikke at forglemme!:)
Pai betegnes som en gammel hippieby….det kan man godt se og fornemme. I dag er der desuden rigtig mange backpackere og RIGTIG mange med dreadlocks – Ulrik er ved at tilægge skæg, men det er endnu ikke helt langt nok til dreadlocks…. Mange seværdigheder ligger udenfor Pai, derfor er det fordelagtigt at leje en knallert til den formidable sum af 100 bath for en dag…det måtte vi dog afstå fra.
Thailands svar på Grand Canyon ligger ved Pai – med det typiske røde jord og bjergagtige landskab. Specielt Peter August fik brudt nogle grænser, han var IKKE meget for de stejle skråninger og smalle passager, men efter diverse forhandlinger og en FAST hånd i far og hjælp fra forstående søskende, så overvandt han frygten og gik tilsidst med – så sejt. Bagefter var det lækkert at få vasket støvet af i de naturlige varme kilder. Vi kunne udholde at sidde i et bassin med 37 grader. På stedet kunne man købe æg og koge dem i boblende kilder.
Om aftenen fik vi Thaimassage i gadekøkkernes hovedgade. Jens Gustav faldt i søvn efter to minutter, hvilket var til stor morskab for massørerne. Vi andre faldt ikke i søvn, der var nemlig punkter, der var gode at få masseret og stillinger, man ikke helt var klar over, man overhovedet kunne komme i. Av for den!!
Efter lektielæsning tog vi på gåtur ud i det MEGET tørre landbrugsområde og fandt et sted med grise, høns, kvier/ køer og døde frøer. De meget ribbensudseende køer afgræssede rismarkerne efter de var blevet høstet, der var vist ikke meget næring tilbage der. Vi forsøgte at snakke med et par thaier, der passede deres kvæg – det blev mest til fagter. De gik og indsamlede køernes møg og lagde til tørre – vi fandt ikke helt ud af til hvilket formål – måske til afbrænding. Peter August og Jens Gustav kunne ikke helt slippe søerne og deres afkom ( 1 unge pr. so….!!) – så de var hos dem, mens vi andre hjalp den tilkomne ejer med at vande køerne, der havde stået hele dagen bundet ude på den solbeskinnede mark – ikke sært at de var tørstige!! Så skulle vi fodre hønsene – og så var det, at vi så, at to bananpalmer var blevet “plyndret” for bananer, og at de nu lå inde hos grisene – to “Emil fra Lønneberg” havde været på spil!! Peter Augusts forklaring lød på, at griseungerne så tynde ud, så han mente, de trængte til mere mad….Vi undskyldte overfor ejeren, men han grinte bare.
Næste dag gik turen tilbage til Chiang Mai – denne gang tog vi køresygetabletter og klarede næsten frisag – Peter August måtte lige ofre en gang og syntes ærlig talt at nu kunne det være nok med bjergkørsel. Hvad han ikke helt vidste var, at vi fra venner havde hørt, at der skulle være en dejlig teltplads på et andet bjerg i Chiang Mai. Der planlagde vi at overnatte, men det var svært at forklare den ellers lokale taxidame, hun kendte ikke stedet….Da vi indenda så det flotte tempel på vejen viste det sig, at der skulle være et stort terrænløb, så der var ingen plads på campingpladsen – så måtte vi nedad bjerget igen…Tror, det varer lidt med bjergkørsel igen. Vi overnattede fint i Chiang Mai og næste dag hentede en firhjulstrækker os og kørte os til campingpladsen på bjerget – smuk tur på en snæver, snæver vej, hvor dythornet kom i sving da nogle gange i hårnålesvingene. Fandt to telte med udsigt udover Chiang Mai og var derefter på tur til den lokale kaffelandsby. Der herskede en afslappethed – små glade børn løb mere eller mindre snavsede og påklædte rundt. Husene er bygget af bambus med lerklinede gulve og bliktage. Ungerne snakkede og hyggede sig med hinanden op af bjerget igen – alt andet end bjergkørsel var godt på det tidspunkt. Solnedgang og solopgang nedover Chiang Mai, det er nu en meget flot oplevelse!:) Kl. 6.30 næste morgen blev vi afhentet i taxi til lufthavnen til Bangkok – igen kom vi for sent med køb af togbilletter. Taxachaufføren mente, at han havde fået King Kong med i bilen – han var meget imponeret over Ulriks skæg – skal hilse og sige, at det er han ikke selv, men hvad gør man ikke for sin kone?!:)
