Vinkede farvel til Mette og Kasper og ungerne og kørte med Tuk tuk til Tonle Sap. Tonle Sap ligger i det vestlige Cambodia og er dels en sø og dels en biflod til Mekongfloden og er således en integreret del af Mekongflodssystemet. Sommerens monsunregn får søen til at blive fire til seks gange større under regntiden end under tørtiden.Den udnyttes til dyrkning af ris, og der er flydende boliger på søen. Tonle Sap er den eneste flod i verden, der skiftevis løber den ene vej og derefter den anden vej. Tonle Sap-floden har en længde på 120 km. Vi troede, vi kunne få lov at bo i en af de flydende landsbyer, men det viste sig at være mere problematisk end først antaget. Vi prøvede med flere overtalelser, men der var ikke plads til en familie på vores størrelse!! Det er første gang på turen, vi har mødt denne udfordring. Det var alligevel fascinerende at få en lille fornemmelse af, hvordan det er at bo på søen i træhuse på pæle. Der var sågar en skole og børn sejlede rundt i overskårne plastiktønder. Man kunne godt fornemme, at det er den tørre tid på vandstandsniveauet, og der herskede også en ubehagelig lugt at “gammelt” vådt mudder og rådne fisk. De lokale børn legede dog lystigt i det mudrede vand. Vi tog en billig overnatning i Siem Riep og blev dagen efter hentet i en minibus kl. 5.30 med destination til Trat i Thailand ( 8 timers kørsel) og herefter med båd 1.5 time til “bountyøen” Koh Kut. Det var uden at være sart en noget anstrengende tur med verdens dårligste chauffør og meget lang ventetid og kontrol ved den thailandske grænse. MEN vi skal IKKE klage, når man ser de fattige børn, handicappede og tiggere der ligger og sidder i “ingenmandslandet” mellem Cambodia og Thailand. Billeder på nethinden af to piger på ca. 7 år sovende ved siden af hinanden på et stykke pap, møgbeskidte og en lille handicappet dreng, der sad og tiggede…måske har de forældre måske har de ikke…..uha, den var hård!
Koh Kut svarer til hvad der står i bøgerne og hvad vi har fået fortalt – en rigtig bountyø. Vi havde ikke bestilt noget i forvejen, men var heldige, at der var plads til os på S-Beach Resort, dejligt sted!! Hvid sandstand, lyseblåt hav, palmer, sol og varme. Vi har badet og badet og badet – snorklet – set koraller, fisk i mange farver og søpindsvin OG er også blevet solskoldede!! Det er en hyggelig ø med små butikker langs vejen, men ellers ikke rigtig så meget by, hvilket gør det hele meget roligt.
I går gik vi en tur til vandfaldene, og da det jo er tørtid, så er vandfaldene ikke overvældende, men der var en dejlig ferskvandssø, hvor de svedige kroppe kunne blive afkølet i den næsten 40 gr varme dagtemperatur. Børnene hyggede sig også med at hoppe ud i søen fra et tarzanreb! Ellers gik vi igennem jungle og nød alle de fremmedartede lyde. Selv om man synes, at man går langt fra alfavej undres vi gang på gang over alle de for os underfundige steder et lille bedested er sat op med de typisk guld og røde farvede opsats, hvor der ofte sidder en Buddha på toppen med gule blomster og røgelsespinde og ikke at forglemme rød sodavand, lidt frugt eller andet som ofring til Buddha – men når man tror på reinkarnation, så giver det jo forståelse.
At se solen gå ned i horisonten og male de smukkeste farver og samtidig se børnene bade og lege på stranden, palmernes silhuet og høre de forsigtige bølgeslag mod det varme sand mens vi sidder med dagens “sundowner” – ja, så kan livet vel egentlig ikke være ret meget bedre!!:) Vi er meget taknemmelige!! Denne ø kunne vi ikke lige rejse fra, så vi blev to ekstra dage! Dejligt, at have den frihed til at kunne det.
Næste dag stod det på lektier om formiddagen og badning, og om eftermiddagen gik vi op og besøgte den lokale skole og børnehave – 142 elever fordelt i alderen 3-12 år. Igen fik vi god gavn af de medbragte balloner hjemmefra. Det viste sig, at være en god kontaktform, når man ikke taler samme sprog. Alle havde skoleuniform på, brune bukser/nederdele, hvide skjorter, brune strømper og sko. DET SÅ VARMT UD!! Vi snakkede lidt med lærerinderne, som fortalte, at børnene går i skole fra kl. 7.30 til 16.30, heri er der indlagt frokost på skolen. Det er en lang dag! Skolen og børnehaven er sponsoreret af private og så umiddelbart velfungerende ud – dog noget fremmedartet i forhold at man gentager i kor, hvad læren siger. Børnene så glade ud og ville gerne i kontakt. Bagefter gik vi hjem langs stranden på mørke helt rundslebne klipper.
Dagen kom, hvor vi måtte tage afsked med skønne Koh Kut, den søde S- Beach- Mutter og hendes søde personale. Det var et dejligt ophold på alle måder.
