Tog på en vandretur til Little Adams Peak – et lille bjerg som vi besteg og som bagefter godt kunne mærkes i lårmusklerne – det var små stier op og ned med bjergtagende formationer – ufatteligt smukt. På vejen mødte vi smilende damer – tamilske theplukkere, som gik der på de stejle bjergskråninger i bagende sol enten i bare tæer eller i klipklapperere med ti kg the på ryggen, når sækken var fuld. De har alle en stang med som de måler theplanterne med så de får samme højde efter de har plukket.
I siderne af stien ligger der desværre rigtig meget affald – meget plastik, som brændes af – skraldespande ser vi kun få af, desværre. Hunde er der rigtig mange af -de fleste er vilde og usoignerede. På Little Adams Peak havde en hundemor fået 8 hvalpe i en hule.
På vej ned prøvede Sigrid Marie, Mads Olaus og Ulrik en 550 meter lang svævebane – 82 meter høj og en hastighed på 50 km/t ud over dalen. De var meget begejstrede efterfølgende. Peter August var en smule skuffet over ikke at veje nok til at kunne prøve….Jens Gustav var derimod glad – “jeg har højdeskræk”.
“Nine Arch Bridge” spadserede vi til gennem junglelignende lyde og krat og stier (det er broen, som var med i filmen “Broen over floden Kwai”). Imponerende bygningsværk. Vi har både gået over den og kørt med tog på den. Der er langt ned til begge sider….. undervejs så vi aber, der spiste Jack Fruits. på den dag gik vi næsten 10 km – og troede at så var energien brugt hos ungerne – men man kan jo tage fejl – læs nedenstående….
Kaffe og the serveres på Sri Lanka med sukker og mælk – gerne meget sukker – det er lige noget specielt drengene kan lide – vi har erfaret, at det ikke er nogen god idé at indtage, når der ikke er så lang tid til sengetid…..Jens Gustav siger på et tidspunkt: “Er det ikke rigtigt, at min mund snakker som et vandfald?” JO!!!!!!:) Da der nu er skiftende succes med netforbindelse, så er det utroligt, hvad een legomand kan give af glæde og timers leg…..
D. 12.2. Gik vi godt 5 km. Til thefabrikken Halbe på en bjergskråning – turen gik gennem dale med tomatmarker, ris og majs – tænk sig at være så priviligeret at have fire dejlige rødder gående foran sig og med sin kære husbond i hånden – det er da også livet og værd at være taknemmelig for. Fik en fin rundvisning på thefabrikken – hvor der produceres 5 tons færdig the hver dag – dvs der bliver leveret 20 tons friske theblade daglig. Det er hårdt arbejde at være theplukker til en ussel løn = 600 rupis for 8 timers arbejde – det svarer til knap 24 kroner! Tankevækkende. Ovnen de bruger til at tørre theen er 95 grader og fyres op med træ. Skal hilse og sige at det danske arbejdstilsyn ville komme på overarbejde, hvis reglerne skulle overholdes….
Hjemme igen på “Little Folly”-terrassen blev der lavet lektier. Senere fik vi en hyggelig snak med værtsparret og den søde tjener… Ulrik viste stor interesse for restaurantens borde, en smuk tyk skive Mara-træ, og med lidt vedholdenhed om mod på at løse udfordringerne med eksport-permission, blev vi et sofabord rigere – vi manglede jo også et. Det er bare lidt tidligt på rejsen at slæbe på souvenirers, men vi håber at kunne laste det med DHL i Colombo eller andet steds – så er det nok fremme, når vi kommer hjem…
