Pinnawala

Efter nogle dage uden for Wifi, er vi nu igen “på”.

Pinnawala som er kendt for elefanterne i gaderne, som vi tidligere har beskrevet, var en dejlig oplevelse. Vi boede lækkert i en bungalow med swimmingpool, hvor ungerne muntrede sig i mange timer. Vi gik tur i lokalområdet og besøgte en lokal familie, hvor vi blev inviteret ind på the i deres lerklinede og meget nøjsomme hus. Glade og gæstfrie – ingen tænder i munden – lever af at dyrke ris og bananer. Om aftenen gik vi tilbage med dansk legetøj til deres barn. Det var en stor oplevelse for os alle – det gav anledning til en snak om, hvor forskelligt man lever i verden – og at bare fordi man måske ikke har de store midler, så kan man godt have et godt liv alligevel. Senere på aftenen kom vi forbi nogle gutter som spillede volleyball- og da Mads Olaus har lovet sin fodboldtræner at holde formen ved lige, spillede han med 🙂

Fra Pinnawala kørte vi med minibus ad snoede og ujævne bjergveje til Nuware Eliya 4, 5 timer…..det var godt at komme ud. Chaufførerne kører stærkt og tæt på de andre billister, stor forurenende gamle busser og TUK TUK,ere…. Vi havde hørt godt om Pedros Homestay, men der var ikke plads – ingen hindring datteren havde to værelser vi kunne få. Det endte med at blive et rigtigt hyggeligt besøg. Deres snart femårige pige og Jens Gustav kunne rigtig finde sammen – forskelligt sprog er ingen hindring. Generelt er ungerne og specielt Jens Gustav til stor interesse. Mange srilankanere vil gerne røre og mærke og hive i kinderne. Alle er så søde og meget børnevenlige.

Nuware Eliya bliver også kaldt Little England efter kolonitiden – der er et væld af teplantager og friske grøntsager i massevis, der har gode forudsætninger i det milde bjergklima. Vi vandrede til Lovers Leap – et stort vandfald til lyden af messende buddhister som gav genlyd i dalen Efterfølgende fulgte Tarzan og Jane og deres fire tarzanbørn en uvejsom sti til byen og passerede et tempel med bryllup. Vi blev budt indenfor blandt de 300-400 gæster, spiste STÆRKT vegetarmad – meget lækkert. Godt med vand til!! Blev fotograferet en HEL del gange. Vi følte os ikke helt bryllupsklædte (ZIP-OFF shorts og svedige T-shirts) i forhold til de meget smukke kjoler og pynteting kvinderne bærer til sådan en anledning. Vi er bare nogle store, grove, hvide nordiske mennesker i forhold til de fine, små og brune srilankanere og tamilere. Det var en kæmpe oplevelse og meget gæstfrit.

I dag skulle vi på den meget smukke og anbefalede togtur fra Nuware Eliya til Ella. Det var en smuk tur i bjergene omgivet af teplantager – altså det vi kunne se, når man står som sild i en tønde på 3. Klasse i 4 stive timer uden air condition!! Her er det ingen fordel at være stor og nordisk og med store rygsække. Blev ærlig talte lidt stolt af vores fire poder – no complains…Der var flere, der blev dårlige så hjemmesygeplejersken har været i aktion…. ha, ha…

Nu er vi ankommet til Ella og er inkvarteret på et hostel, Little Folly – hvor vi har 1.sal i en “wooden cabin” med stort værelse, bad og terrasse lige ud til skov og bjergside. Sidder og skriver på terrassen under et myggenet som Ulrik har sat op. Børnene hygger sig med hinanden. – det er pt lutter idyl.

Børnene er gode til at forsøge sig på engelsk, skal ofte lige bekræfte nogle gloser. Mindste mand er foreløbig på “Hello, goodbye og thank you” og så det altid fungerende tegnsprog og et smil.

Slut for nu!